Event box

Julius Bomholt. Fra idé til handling. Foredrag af professor Jørn Henrik Petersen
Julius Bomholt (1896-1969), politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes store socialdemokratiske skikkelser. Som mangeårigt medlem af Folketinget var han i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og i årene 1961-64 Danmarks første kulturminister. Om Bomholt har Jørn Henrik Petersen, professor emeritus fra Afdelingen for Velfærdsstudier og Offentlig Politik under institut for Statskundskab. Syddansk Universitet, skrevet biografien: Fra idé til handling. Julius Bomholt. Gads Forlag 2021.
Julius Bomholt voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev uddannet teolog. Bogen følger ham fra højskoletiden gennem årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Senere i tiden som radiorådsformand under besættelsens svære år, desuden gennem to perioder som formand for Folketinget og i knap ti år som en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt.
Blandt Syddansk Universitetsbiblioteks særsamlinger er Julius Bomholts Bibliotek, som han donerede til et kommende universitet i Esbjerg, og som nu er tilgængeligt på SDUs bibliotek på Degnevej i Esbjerg.
Foredraget arrangeres af Special Collections. Syddansk Universitetsbibliotek.
- Date:
- 11/11/2021
- Time:
- 16:00 - 18:00
- Location:
- Philoteket, Campusvej, Odense
- Campus:
- Odense
- Audience:
- Ansatte Ph.d. Studerende
- Categories:
- Special Events